Aktiv pædagogmedhjælper til KKFO'en ved Sundbyøster Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

I KKFO'en ved Sundbyøster Skolen har vi stort fokus på at udvikle vores fælles fritidspædagogiske faglighed for både medhjælpere og pædagoger. De sidste to år har vi fx haft uddannelsesforløb med en ekstern konsulent og har blandt andet arbejdet med grundlæggende værdier for vores KKFO.

Vi bruger aktiviteter til at skabe og styrke børnefællesskaber
Vi har aktivitetsperioder, hvor vi med udgangspunkt i børnenes individuelle interesser skaber fællesskaber på tværs af klasser, køn, alder m.m.

Vi synes, det er vigtigt, at vi møder alle børn med nærvær og respekt for deres meninger og holdninger
Vi møder børnene, som vi gerne selv vil mødes. Vi er ikke altid enige med børnene, men vi lytter altid til, hvad de fortæller os.

Vi bruger struktur til at skabe et fælles udgangspunkt
Vi arbejder med en tydelig og genkendelig struktur for børnene, så de altid ved, hvad KKFO’en rummer af muligheder. Vores personalegruppe arbejder også struktureret og vi oplever, at det giver os et overskud til at sikre kontinuerlig udvikling af vores fantastiske KKFO. I KKFO'en ønsker vi en mangfoldig personalegruppe, der komplementerer vores mangfoldige børnegruppe.

Vi forventer ikke, at du alene skal kunne det hele, men derimod, at vi som samlet personalegruppe kan nå hele vejen rundt. Vi søger derfor en kollega, der har særlig interesse for at planlægge og udføre aktiviteter for og med børn.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 22 timer om ugen. Den primære arbejdstid er i tidsrummet kl. 10-16/17.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Michael Lind på 93 92 18 06.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 25. maj 2026
Vi holder samtaler løbende.